Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg også tilmelde min baby?
Ja, alle i alle aldre skal tilmelde sig Økodag.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt min tilmelding er gået igennem?
Hvis din tilmelding er gået igennem, så vil du have modtaget en bekræftelse pr. mail inden for få minutter. Den kan være endt i dit spamfilter. Afsenderen er Økologisk Landsforening.

Jeg vil gerne tilmelde endnu en person til samme gård, som jeg allerede selv har tilmeldt mig, kan det lade sig gøre?
Hvis der stadig er ledige pladser til den pågældende gård, så er det intet problem. Du tilmelder blot flere personer via Økodag.dk

Er det muligt at skrive sig på venteliste til en fuldt booket gård?
Hvis en gård ikke har flere tilgængelige pladser, så er det desværre ikke muligt at skrive sig på venteliste.

Skal jeg printe min tilmelding til Økodag?
Det er ikke nødvendigt at printe din tilmelding. Vi foretager stikprøvekontrol af tilmeldingerne ude på gårdene, og hvis du bliver spurgt om at vise din tilmelding, skal du blot kunne fremvise den på din telefon.

Jeg kan ikke huske, hvilken gård jeg har tilmeldt mig?
Du vil altid kunne se på din tilmelding, hvilken gård du har tilmeldt dig. Afsenderen er Økologisk Landsforening.

Jeg vil gerne aflyse min tilmelding, hvad gør jeg?
Find den mail, du har modtaget fra Økologisk Landsforening, som har sendt dig bekræftelsen på din tilmelding. I bunden af den mail, er det muligt at aflyse din tilmelding.

Bekræftelsen på min tilmelding er blevet væk, hvad gør jeg?
Tjek din spam-indbakke eller om du har tilmeldt dig med en anden mailadresse. Det kan også være, at der har sneget sig en slåfejl ind i mailadressen, da du tilmeldte dig. Du har mulighed for at få gensendt din bekræftelse via denne side.

Har du ikke held med ovenstående, så kontakt Ticketbutler, som står bag billetsystemet.

Luk (Esc)